Optagelse i koret

Livet i koret

K

oret består af cirka 25 medlemmer fordelt på fire stemmegrupper: sopraner, alter, tenorer og basser. Vi inkluderer både mænd og kvinder, og aldersspredningen er stor.

Som medlem af Livsværk forventes det, at du har selvdisciplin til at øve derhjemme. Du bør også have en rimelig forståelse for noder.

Vi øver hver mandag fra kl. 19.00 til 21.30 i Hasseris Kirke.

Derudover afholder vi også sociale arrangementer og kordage.

Kontingent:

Medlemskab af Livsværk koster 875 kr. halvårligt.

Livsværk.Folkekirkenshus-3

Åbne korprøver

Er du nysgerrig på, om Livsværk er noget for dig? Deltag i vores åbne korprøver. Her oplever du en almindelig koraften og synger sammen med de øvrige medlemmer. Du får indblik i vores arbejdsmetoder og kan mærke efter, om koret er det rette for dig.

Sammen med korlederen bliver du placeret i en af de fire stemmegrupper. I løbet af aftenen vil korlederen vurdere, om du passer ind, og I beslutter derefter, om du skal til optagelsesprøven. Det vigtigste er, at du gør dit bedste og har det sjovt. Mere kan ingen forlange.

Optagelsesprøve

Optagelsesprøven er det sidste skridt, før du kan blive medlem af Livsværk. Under prøven er du alene med korlederen og skal gennemgå følgende:

Du medbringer sang efter eget valg som du skal synge for korlederen. Du bestemmer selv om du synger a-capella eller om du medbringer noder som korlederen spiller efter på klaveret.

Efter du har sunget laver korlederen forskellige stemmeøvelser med dig.

Til sidst skal du sammen med tre andre korsangere, synge en firstemmig sang, som du har fået tilsendt og forberedt hjemmefra.

Er du frisk på at prøve?